lørdag den 18. september 2010

Plads problemer

Hmm.. for at sige det mildt så roder min lejlighed... ret meget!
Det er ikke altid lige nemt at være en kreativ papir nørd i en 2 værelses lejlighed på ca 50 kvm. Så hver gang jeg skal "nørde" skal det hele slæbes frem .... OG ryddes væk bagefter:-(  Æv, hvor jeg hader at rydde op! Men det skal jo gøres når man har en lille nysgerrig Molly, der tror at alt kan spises.
Derfor går jeg og ønsker mig et "arbejdsværelse" i en del af min stue. Men hvor???
Tror denne weekend skal gå med at måle op i stuen så jeg kan få lavet nogle ideer til omrokering af møblerne (for jeg kan jo ikke undvære nogle af mine møbler!)
Jeg har fået lov af min kære mor at arve hendes skrivebord, som hun har haft lige så længe jeg kan huske og som de sidste mange, mange år har fungeret som hendes sy-bord på mit gamle værelse. Det er super fedt!!
Lige pt. er det i sådan en mellembrun farve, men regner med at slibe lakken af, male det hvidt
og evt. lægge en glasplade ovenpå bordpladen, så det holder sig pænt.

Ville gerne have lagt et billede ind allerede nu, men er uden kamera for tiden. Det sidste jeg havde druknede for et par uger siden, da det var i lidt for tæt kontakt med en halv liter cola zero i min taske... ævs!
Men så kan jeg vel lære det..!!!? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar